Solskinssuppe

Du har et hit med denne nemme og meget velsmagende suppe.

gulerodslinsesuppe

2 fed hvidløg

500 gram gulerødder skåret i mindre stykker

1 løg

1 spsk. olivenolie

1 kanelstang

2 laurbær

1 spsk. tørret oregano

100 gr. røde linser

2 dåser hakkede tomater

3 dl grøntsags bouillon

1 dl piskefløde eller mælk

Evt. lidt rød chili

Salt/peber

Hak løg og hvidløg og steg dem på i olie til de er klare- Tilsæt krydderier og steg videre i et par minutter. Tilsæt linser, tomater, gulerødder og bouillon – lad suppe koge i 30 minutter.

Tag kanelstangen op – Blend med en stavblender og tilsæt fløden /mælken

Smagen suppen til .

Drys evt. med lidt persille ved serveringen – og spis noget groft brød til. Jeg havde taget lidt ekstra gulerødder skåret dem i tern og dampet lidt – som jeg serverede som topping til suppen.

 

Abrikos marmelade

Jeg fik et rigtig godt tilbud på friske abrikoser – så jeg fik lige lavet nogle kæmpe portioner marmelade. Altid godt at have på lager til en bolle eller pandekager. Og det smager bare så vindunderligt og farven er så flot og helt igennem sommer og sol.

abrikos marmelade

 

400 gram friske abrikoser

1 vaniljestang – kornene herfra

1 1/2 dl sukker

Skær abrikoserne i mindre stykker og kom dem i en gryde med sukker og vanilje.

Læg låg på og lad den simre ved middel varme i ca. ½-1 time, indtil al væden næsten er opsuget. Rør i den undervejs – jeg kom den tomme vanilje stang i også – hæld den indkogte frugtmasse på glas – lad bare din vaniljestang blive i den afgiver en god smag.

 

Müsli bar ala tante Lone

Lone har sendt mig denne opskrift på Myslibarre som hun mente andre også ville elske.

Udover at Lone er et familiemedlem – er hun også en super god fotograf og en habil cykelrytter som gerne bestiger alperne i Frankrig 🙂

Müslibar ala Lone

1 dåse kondenseret mælk 250 g grovvalsede havregryn 75 g kokosmel 100 g tørrede tranebær eller rosiner 125 g blandede kerner – græskar, solsikke og sesam 125 g hakkede hasselnødder eller mandler groft hakket

Hæld alle ingredienser sammen og bland godt. Fordel massen i en lille bradepande ca. 20-30 cm og tryk det rigtigt godt sammen. bages i en time 130 grader. l Lad køle af og skær i passende stykker. Opbevares i kagedåse.

Skindstegt rødfisk med spinat – ristet nye kartofler

Nogen gange har de kære børn godt af at prøve nogle nye fiskeretter – så i dag kastede vi os ud i rødfisk – det blev spist med største velbehag, men de er også glade for fisk.

skindsteegt rødfisk med frisk spinat

 

Rødfisken blev stegt på skindsiden indtil den næsten var færdig, vendt og fik meget kort tid den anden siden.

Spinaten som var frisk – blev renset og skyllet i kold vand- afdryppet. Med smidt på en pande med smeltet smør – og vendt rundt – så fik den en sjat fløde, honning samt salt og peber.

Kartofler samt squash blev vendt på en varm pande med lidt olie, rosmarin samt salt og peber.

Vi fik tomater skåret i små tern vendt i lidt olivenolie – samt vores abrikos-tomatpesto til.

 

Tomat – abrikospesto

Lige for tiden kan jeg købe billige abrikoser på grønttorvet – så i dag prøvede vi en ny variant af pesto – den blev et hit . Vi fik den til brødet om eftermiddagen og til en fiskeret. Tror denne pesto vil være genial til ost.

abrikos tomatpesto

1 dl mandler

150 gram parmesan eller pecorino

500 gram cherry tomater – i halve

300 gram friske abrikoser

Olivenolie

Smag til med salt og peber

Blend det hele sammen – Jeg kan godt lide det lidt groft – justere med olie og smag til med salt og peber.

Honning marineret svinekam m/ kartofler, dampet broccoli samt mandel/senneps sovs

Honning marineret svinekam med kartoflerHonning marineret svinekam m/ kartofler og dampet broccoli samt kold mandel/senneps sovs – det var hvad vi fik sidst på ugen. Jeg fik hjælp i køkkenet i dag – nemlig af min gode ven Holger som syntes det var langt sjovere at hjælpe mig fremfor at være på legepladsen. Holger havde travlt – han skulle skylle broccoli også ville han så gerne lave den kolde sovs – fordi så må han bruge min maskine til at hakke det hele på. Så den dressing med mandel-honning-sennep er én han har lavet – men fordi vi også skulle bruge noget af den til sovs – blandede vi noget yoghurt i ……….Senere på dagen hjalp han også med at dække vores eftermiddagsvogne………

eftermiddagsmad til vuggestuen

Marinade til svinekammen :

1 dl olivenolie
saft og skal fra 1 citron
2 tsk. dijonsennep
2 spsk. flydende dansk honning
En lille håndfuld persille
salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen i en pose og kom kødet heri. Læg posen i køleskabet i min. 4 timer. (husk at juster mængden af marinade, alt efter hvor meget kød der bruges)

Svinekammen røg i ovnen ved 200 grader i 1 1/2 time – og blev serveret med dampet broccoli – kogte nye kartofler samt vores mandel – honning – sennepsdressing oprørt med lidt yoghurt/cremefraiche.

Mandel honning sennepsdressing

dressing af mandelsmørMandel honning sennepsdressing

Det kan du også bruge din mandelsmør til – en lækker dressing til dine salater.

Til dressingen skal du bruge :

• 3 spsk mandel smør •1 spiseskefuld olivenolie • 2 spsk friskpresset appelsinjuice • 3 spsk vand • 1 spsk grov sennep • ½ spsk. honning • ¼ tsk salt, mere smag • ½ tsk hvidløg

Alle ingredienser kommes i en blender/foodprocessor kør indtil den er glat. Smag den til.

Forårsruller med store rejer

Forårsruller med rejer – det får vi ikke så ofte. Men en stor del af børnene er på sommerferie lige nu så det giver plads til lidt luksus for dem der er tilbage. Normalt får vi forårsruller enten som vegetar eller hakket kød. Vi fik ris – gnave grønt samt Soya til – vi spiste op ! forårsruller med rejer, bønnespirer

10 ruller

300 gram spidskål eller hvidkål

120 gram porre eller forårsløg

1 finthakket rød chili

1 spsk fintrevet frisk ingefær

2 fed hvidløg finthakkede/pressede

100 gram bønnespirer

150 gram store rejer

Salt

Saft fra 1 lime – kan undlades

Evt lidt hakket koriander hvis du kan lide det – ellers undlad

10 stk forårsrulledej – jeg køber dem i min lokale kineske butik. Du kan også bruge filodej.

Smagsneutralt olie til stegning.

Snit kål og porre/forårsløg fint og steg dem i 1 spsk olie sammen med hvidløg, chili samt ingefær i ca. 5 min under omrøring. Tilsæt bønnespirer og rejer og køl af. Smag fyldet til.

Kom fyldet i dejen – og steg rullerne i rigeligt olie ved høj varme i nogle minutter til de er gyldne og sprøde. Servere med sojasovs og sød chiliesauce.

Små mandelkugler af mandelsmør

De kære børn kan rigtig godt lige mandelsmør som vi får på vores brød om eftermiddagen. Jeg laver den selv da det er langt billigere end at købe. Men i dag skulle vi prøve noget andet af smørret – så det endte med små kugler overtrukket med chokolade – mums………Det endte med at vi kom dem i små forme og hældte chokolade over – det var lidt for svært for de små børn at trille de små kugler og dyppe dem i chokolade. Men smagen fejlede ikke noget 🙂 Alle typer nøddesmør kan bruges.Mandelkugler - mandelsmør, honning

Mørk chokolade (skal helst ikke overstige 70%) – til at overtrække kuglerne med.
128 gram mandel smør ( hvis ikke du selv laver den så kan den købes )
2 spsk. honning
1 spsk. flormelis
1/2 tsk. vanille ekstrakt
1/4 tsk. finkornet salt
havsalt flager for topping

Det hele blandes sammen – undtaget chokolade samt flagesalt.

Sæt det på køl i 30 min i køleskabet. Smelt dit chokolade i et vandbad . Tag massen ud og rul til små kugler – dyppes i den smeltede chokolade og lægges på bagepapir og drysses med lidt havsalt flager.

Honning og sukker hjælper  nøddesmørret med at blive samlet,   brug din dømmekraft og tilføje en smule mere, hvis nødvendigt. Det skal være fast nok til at rulle i en kugle, skal du trykke ned og nemt holde denne form.

Jordbæriste med en mild smag af lakrids – læskende sund sommerdrink

Denne iste er læskende og med en meget mild smag af lakrids. Når det er varmt giver vi børnene noget anderledes at drikke fordi de har brug for mere væske 🙂Jordbær iste med lakrids

1 liter vand

2 spsk fintsnittet lakridsrod

1 spsk agavesirup

150 gram jordbær

Isterninger – mange

Kog vandet og hæld lakridsroden i . Lad det trække i 15 minutter. Rør siruppen ud teen , og lad det køle af. Skyl bærrene og skær dem i mindre stykker. Servere isteen med isterninger i 🙂