Ispinde med kokosmælk, chokolade, jordbær, vanilje – så lækkert !

Is er lig med sommer – her med en opskrift på en meget velsmagende af slagsen. Kokosmælk med chokolade, kokosmælk med vanilje samt jordbær – så bliver det ikke meget mere lækkert .

ispind med kokosmælk og chokolade

Opskriften er til 8 af slagsen.

– 1 dåse kokosmælk

– 3spsk kakao

– 5 spsk agave sirup (3 til chokolade sauce, 2 til “fløde”).

– 1/2 vaniljestang – kornene herfra

– 3 spsk. jordbær syltetøj eller en anden slags frugt syltetøj

– Saft af 1/2 citron

1.. Hæld 1/2  dåse kokosmælk i en gryde, tilsæt kakao, 3 spsk agave sirup, og pisk det sammen . Tænd for kogepladen og lad det forsigtigt simre i ca 5 min. Afkøl det derefter.

2.. I en skål, hældes den anden halvdel af  dåse kokosmælk, vanilje, og de ​​resterende 2 spsk. agave sirup, piske indtil sirup opløses. Placer i køleskabet.

1.. I en lille skål tilsættes jordbær syltetøj og saften af 1/2 citron, rør og bland det godt sammen.

Så skal der fyldes i formene………

– Fyld 1/4 med chokolade sauce, tilsæt derefter lidt jordbær syltetøj, langsomt og forsigtigt hældes vanilje kokosmælk i . Har du noget chokolade sauce tilbage så hæld det i til sidst – hvis der er mere plads altså .

– Læg i fryseren – og glæd dig !

Kyllingedeller med æblesalat, melonsalat, nye kartofler og rygeost dip med ribs

I dag har vi fået rester fra vores jubilæum – vi har haft en del frugt og grønt i overskud – så det fik vi altså brugt i dag. Børnene var vilde med de 2 forskellige salater men de indeholder også ting de spiser i det daglige. Rygeost dippen var en ny oplevelse – og derfor fik det separat til deres kartofler 🙂 Tilbehøret kan serveres separat til forskellige retter – melon salaten passer rigtig godt til en meget krydret ret – æblesalaten passer godt til alt – og rygeost dippen er helt genial til nye kartofler. Eller du kan bruge alt tilbehøret til en sommerbuffet.kyllingefrikadeller med æbler,melon og kartofler

Opskrifterne på tilbehøret kommer her :

Æblesalat med chili, citron, sirup samt salat

Ingredienser :

70  g grønt salat ( du kan bruge alt )
2 spsk. ahornsirup. agave eller du kan bruge honning
Skal og saft af 1 økologisk citron
2-3  røde æbler – alt efter størrelse
1 rød chili, ikke for stærk
en håndfuld mynte eller citronmelisse
Flagesalt

Skyl din salat , afdryp den eller slyng den og kom den i en skål. Rør sirup og citronsaft og -skal sammen. Skær kernehuset fra æblerne og skær æblerne i små tern. Vend dem i citronsaftblandingen.

Fjern frøene fra chilien og hak den helt fint. Bland chili i æble-citronblandingen sammen med finthakket mynte.

Salat med melon, agurk, mynte, chili

Ingredienser :

1 stor agurk
1/2  honningmelon samt 1/2 vandmelon – du kan bruge alle slags meloner
Saft af ½-1 limefrugt
2 spsk. friskrevet ingefær
½ dl finthakket frisk mynte
½ dl finthakket frisk koriander – kan undlades
1/2 – 1  rød chili, eller mere efter smag

Skær agurken i tern. Jeg tog kernerne ud med det er ikke nødvendigt.

Fjern skræl og kerner fra melonen og skær den i tern. Bland agurke- og melontern, pres limesaft henover derefter tilsætter du ingefær, krydderurter og finthakket chili  ( uden frø.)

Bland salaten godt sammen og den passer til krydrede retter, der trænger til lidt friskhed. Du kan selv justere salatens styrke med mere eller mindre ingefær og chili, min er blot tilpasset til børn.

Rygeost dip med ribs

dip af rygeost og ribs

Rygeost dip med ribs

170 g rygeost

200 g græsk yoghurt

200 g ribs

2 tsk. honning

salt/peber

Rør yoghurt, rygeost samt honning sammen – smag til med salt og peber. Vend ribsene i – gem lidt til at pynte med.

Grøn salat med avocado og bønner

Denne salat blev lige til en anden variant af hvad den normalt indeholder – nemlig de grønne bønner i stedet for de grønne friske ærter som jeg lige ikke havde den dag. grøn salat med avocado

Salaten består af :

300 gram grønne bønner – skåret i mindre stykker og dampet i lidt vand i ca 4-5 min.

2 stk modne avocado – skåret i skiver

1/2 krølsalat – eller en anden form for grøn salat

1 pakke bøffelmozzarella  – i mundrette bider

3-4 skiver brød – ristet med lidt olie i ovnen.

Dressing :

1/2 dl kærnemælk

1 stor håndfuld basilikum

salt/peber

2 spsk. god mayonnaise

Lidt citronsaft

Det hele kommes i en blender – blend til en cremet masse

Anret salat, avocado, bønner samt osten på et fad, hæld dressingen over og pynt med det ristet brød.

Salat med jordbær og nye små bagte rødbeder

Jeg er vild med salat og spiser det næsten alle ugens dage. Men jeg er rigtig dårlig til at skrive hvad jeg brugte ned og tage billeder af det. Salat er som oftest noget jeg bare laver og et udtryk hvad jeg lige havde i mit køleskab og hvad der findes af gode råvarer for årstiden. Jeg laver også rigtig mange salater til møder og til mine kollegaer, og de vil gerne lige have opskriften – så nu er jeg begyndt at tage billeder det hjælper i hvert fald på min egen hukommelse 🙂 . salat med bagte rødbeder og jordbær

Så salaten her er med nye danske jordbær , nye små rødbeder fra min nabos have ( som jeg passede i deres ferie og de stod lidt tæt – så dem jeg hev op brugte jeg så i min salat ). De blev bagt i ovnen ved 180 grader med lidt olivenolie , frisk timian samt lidt salt. Da bederne var afkølet tog jeg skrællen af og skar dem i mindre mundrette stykker. Jordbærrene blev skåret i skiver – så ristede jeg lidt rugbrød i ovnen med lidt olie på – og brækkede dem i mindre stykker. Jeg havde lidt rygeost som jeg rørte med saften fra 1/2 citron samt lidt salt/peber. Det hele blev lagt på et fad – se foto.

Jeg brugte :

300 gram jordbær – skåret i skiver

300 gram rødbeder – bagte

3 skiver rugbrød

60-100 gram rygeost

Frisk timian

Olivenolie

Salt/peber

Saften fra 1/2 citron

Jeg pyntede med lidt krølsalat i bunden – men det er ikke nødvendigt.

Risbudding med mangocreme

Det er ikke så tit vi får ris budding – men når vi får det så er det som oftest om eftermiddagen med frisk frugt til. Vuggestue børnene er glad for retten – måske fordi det er så nemt at tygge. Til vores jubilæum fik børnene serveret den i små glas med mangocreme hældt over. Herhjemme får mine egne børn serveret den med mangocreme samt is eller sorbet til – det kan man bare ikke i vuggestuen da det er svært at håndtere til så mange børn.risbudding jubilæum rispudding med mango

BUDDING 

2 dl mælk
Kornene fra 1/2 vaniljestang
50 g sukker
65 g risottoris
2 dl kokosmælk

I en tykbundet gryde koges mælk, vanilje og sukker op. . Kom risene i mælken og kog under svag varme i ca. en time eller til risene er møre. Kom buddingen i køleskabet og køl ned.

Når buddingen er kold, skal den røres godt igennem. Der skal muligvis tilsættes en skefuld kokosmælk for at gøre den perfekt cremet, men husk, at den på ingen måde må være flydende.

MANGOSAUCE
125 g mangopuré (fint blendet mango)
40 g smør

Lun puréen under svag varme, kom puréen i en blender og blend mens smørret tilsættes lidt ad gangen. Opbevar på køl.

Anret buddingen med cremen ovenpå – friske stykker mango skåret i tern og giv is eller sorbet til 🙂

Jubilæum – 75 år ……. en af de mange retter var Gazpacho af vandmelon

Vuggestuen fejrede 75 års jubilæum i går – med Jazz – Borgermester besøg ,en fælles sang på engelsk udført af børnehavebørn – naturbod samt en masse dejlig mad og drikke 🙂 jubilæum vuggestuen jubilæum 75 år vuggestuen

Én af retterne vi fik var en dejlig kold Gazpacho af vandmelon – dejligt på en varm sommerdag 🙂 Opskriften får du her……….

Gazpacho

400 gr. vandmelon

1 skive hvidt brød

1/2 rød peberfrugt

1 fed hvidløg

1/2 dl olivenolie

2 cl sherryeddike – Jeg brugte altså æbleeddike

Salt

Læg brødet i vand – Pil hvidløg, befri peberfrugten for kerner. Kom vandmelon, hvidløg,peberfrugt samt brød i en blender – eller i en gryde. Blend tilsæt evt. lidt vand ……Kom olie, eddike samt salt i – blend igen. Sæt på køl og server den rigtig kold 🙂

Spinatsuppe med kokosmælk, lime, chili, bacon samt brød med parmesan

Jeg har høstet spinat i dag – lige pludselig væltede det bare op ! Så selv om menuplanen sagde noget andet på jobbet blev den lavet om – og vi fik spinatsuppe – mums siger jeg og børnene.spinatsuppe med kokos

Spinatsuppe til 4 personer

500 gram frisk eller frossen spinat

1 dåse kokosmælk

1/2 rød chili

2 fed hvidløg hakket

2 løg hakket

Lidt olie

12 liter grønsagsbouillon

saft fra 1 lime

salt/peber

125 g bacon i tynde skiver

Brød – vi fik brød med lidt olie samt fintrevet parmesan – lige bagt i ovnen et par minutter på hver side. Eller brødet skal blot blive gylden ……

Svits løg, hvidløg samt chili i lidt olie. Tilsæt bouillon, kokosmælk og spinat. Lad det småkoge under låg i ca. 20 minutter. Først ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til de er gyldne og sprøde. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle og del derefter den sprøde bacon i mindre stykker.

Tag gryden af varmen og blend indholdet med en stavblender. Til sidst tilsætter du limesaften, og så er suppen klar til servering.

Glaseret kødboller med ris

Jeg havde fået købt rigeligt ind af hakket kylling til vores kåldolmer – så resten af kødet blev tryllet om til små kødboller bagt i ovnen og derefter blev de overhældt med en dejlig krydret Hoisin Sauce. Vi fik bare kogte ris til og lidt gnave grønt……. Børnene er vilde med den her sauce ………glaseet kødboller med ris

Sauce

1 dl Hoisin Sauce

½ dl krydret rise eddike eller æbleeddike

3 spsk. honning

½ dl sojasovs

1 spsk. revet ingefær

1 spsk. limesaft

1 fed hvidløg, hakket

1 tsk. sesamolie

1/2 tsk. Sriracha Sauce – som er en stærk chilisovs.

Kødboller

hakket kylling eller svinekød / oksekød/kalv/flæsk

1 1/2 tsk. sesamolie

2 dl panko eller almindelig rasp

1 tsk.fintrevet ingefær

2 æg

! dl fint snittet forårsløg

Pynt

sesamfrø

Fintsnittet purløg eller toppen fra forårsløg

Forvarm ovnen på 200 grader. Rør kødet med æg, løg, ingefær, olie, rasp. .Rul små kødboller og læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca 20 min. I mellemtiden laver du saucen – bland det hele sammen – kog op i 3 minutter – saucen bliver tykkere når den er afkølet lidt ! Hæld den over dine kødboller og server med kogte ris og evt. dampet nye gulerødder, broccoli eller noget helt andet. Drys sesamfrø og purløg over dine kødboller.

Kåldolmer med salat af spelt med friske abrikoser

I dag fik vi kåldolmer af spidskål – farsen var lavet af hakket kylling med hakket spidskål samt timian. Så fik vi en dejlig salat af spelt med friske abrikoser og rød peber samt agurk skåret i tern.

kåldomer med hakket kylling

1 stort spidskål

Lidt smør ca. 10 gram

5-6 kviste frisk timian

1 æg

1 fed hvidløg

400-500 gram hakket kylling eller kalv/flæsk

2 spsk. mel

1 dl mælk

1 dl æblemost eller juice

Saften fra 1 citron

Salt/peber

Smørklatter 

Pil yderbladene af spidskålen – (cirka 10 – 12 stk. ) Blancher dem i kogende vand med salt i – sådan cirka 30 sekunder – kom dem derefter i en skål med koldt vand.

Det inderste af spidskålen snittes fint – kommes i en gryde med lidt smør, hakket timian, fint hakket hvidløg – giv det et par minutter.

Bland kødet med æg, mel, mælk, salt og peber – samt din blanding af kål. Rør godt rundt i farsen. Lav små pakker af kål med farsen i – sørg for at lukke dem godt. Du kan evt. bruge lidt snor til at holde dem sammen.

Læg pakkerne i et ovnfast fad – kom æblemost ved, citronsaft og lidt smørklatter over dine dolmere.

Bag dem i ovnen ved 180 grader i 45 min eller til de er pænt gyldne.

Vi fik speltsalat til – men du kan servere ris eller kartofler til også.

Jeg har en opskrift på en bulgursalat som også ville være rigtig dejlig til – http://kammerfruenogfedtegreven.dk/bulgur-med-masser-af-groent/